Haveforeningen Ny Løvhøj

Historien om Ny Løvhøj

Den 06/11/1967 blev Ny Løvhøj startet

Det var betjente fra statsfængslet , der fik de første haver som de kunne få i de størrelser som de ønskede . De første haver var hurtigt besat , så 2 år efter blev der udstykket igen , men der var ikke flere betjente , der var interesseret . Så nu kunne vi andre få , men nu skulle de være ens i størrelse det vil sige ca. 550 m2 . I første omgang blev der oprettet 2 ½ haver i nr. 2 til pensionister bla. Diabetikerer og haver kostede ikke noget , men man skulle til kommunen for at få sådan en have , og man måtte ikke sætte hus på . I anden omgang blev der igen oprettet 4 ½ haver i haverne nr. 59 og 61 men de var ikke nemme at få , da det altid var nogle der gerne ville have dem , ca. i 1980-82 blev de 2 ½ haver i nr. 2 nedlagt så den blev 1 have , og de 2 ½ haver blev flyttet til have 71 hvor de blev delt på tværs . Men efter hånden var der ingen der ville have de ½ haver , en af grundende var at der ikke måtte være hus på , der manglede jo til das og redskabsskur . Efter et par år blev alle ½ pensionist haver nedlagt , men de havde ingen have nr. vi havde nr. 61 og efter at de ½ haver blen nedlagt blev vores have nr 69 De første haver blev udlejet for 3 x 50 kr. der blev nemlig ikke betalt jordleje til kommunen de første 2 år , fordi det var et stort arbejde at bearbejde den rå jord . Den var dog rengjort af kommunen , da næste del af haverne blev udstykket skulle vi selv rengøre jorden , fordi kommunen ikke kunne før end i 1970 . Så vi gik selv i gang , men nu skulle der betales jordleje til kommunen , så havelejen blev sat op til hele 65 kr. 3 gange om året . Vi kulegravede vores have dvs. ned i en ½ m til 1 m dybde , i vores have havde der været en vej fra dengang der blev gravet tørv . vejen var lavet af tegl og muresten fra teglværket . Så det var en hård omgang . Nu kom tiden hvor husene skulle bygges , og det skulle være nye materialer , faverne på husene skulle være jord faver fra klar til gråbrun og tagene skulle være grå eller sorte . Men så blev der nedlagt haver ude på lange linie der hvor springvandet ved sygehuset og læge boligerne ligger nu , de blev så flyttet og en del af de materialer blev genbrugt , lige pludselig var ½ delen af byggeriget i Ny Løvhøj bygget af genbrugs materiale , kommunen kom jævnligt ud og så på byggeriet men sagde ingen ting .Vi valgte vores have i den yderste del af vejen , da der ikke skulle være flere haver fra os og ned på engen . Så vi måtte selv måle haverne op ude fra hovedvejen og ned til  os . Vi startede i August 1969 med at rengøre , men da engen var lejet ud til en kreaturhandler , havde vi hegn ind til vores have , vi kunne lige gå op langs hækken , så vi fik tilkørelse fra skov siden . Men da de ½ haver blev nedlagt kom haverne nr. 73 og 75 til , og kreaturhandleren blev opsagt , da der var for mange dyr især i tørke perioden , så brød de ud og gik ind i haverne og åd vores avl , og så når vi skulle have erstatning fik vi kun til nye frø , da forsikringsmanden for kreateuhandleren , mente at da det kun var hobby haver skulle der ikke være mere erstatning , men da avlen var på sit højeste kunne vi jo ikke nå en ny høst .

Oplevelser fra haven !!

Da Christian kulegravede den ½ have i nr. 2 holdt fru. Hansen i have nr.9 øje med ham , da han var Diabetiker skulle han jo sørge for at spise så hun gik over og gav ham saft og brød ca. hver 2 time . Så en dag kaldte hun Christian over i sin have satte ham på en taburet på sin grasplæne , han fik en sæk om halsen for nu skulle han klippes , da han ikke kunne se sådan ud når han havde en ung kone ( 14 års forskel ) børnene elskede også at komme ind til fru. Hansen , for de fik lov til at leje med hendes sko , hatte , tasker og så havde hun en dynge dyner som børnene brugte til at lave huler med , de blev over hendes stole inde i huset . Imens kreaturerne var på engen og vejen var lavet op til vores have nr. 69 var vandtruget flyttet så det stod ca. der hvor der er klubhus nu , og tidligt om morgen var der flere der var oppe og hente møg . så det var med at komme først ellers var det taget , det vil sige at folk var der oppe 04-04:30 om morgenen , men vores grønsager var også enorme vores hvidkål var ca. 120 cm. i omkreds , mine ærter var 2-2½ m høje , porerne var ca. 20-25 cm tykke , og vi var lige ved at have nok i 1 - 2 kartofler til 2 voksne og 3 børn , men da køerne og møget var væk blev tingene i normal størrelse !  jeg kan huske engang hvor kreaturerne brød ud  , der stod der en på min terrasse en morgen , med et stort hvidkål i munden og daskede det ind i huset i kan tro vi blev vågnet , det lød jo som jordens undergang . Da dyerne var der havde ham fra Centrum nogle ponyheste gående , og dem kom han og fodrede hver dag ,  og lige så snart han var der kom børnene fra alle hjørner , og så fik de en ridetur det var på skift , da de ikke alle kunne få en tur hver dag . D dyrene var væk lavede Christian ud for vores have , og hvor det første vandtrug havde stået , blev der lavet en svømmepøl , der blev gravet lidt mere ud lagt nogle gamle presenninger i , og når så Christian og Iversen have nr. 67 var i badebukser måtte ungerne bade og der var fyldt op , var der for mange til at bade blev der spillet stangtennis gået på stylter og hoppet med hinkesten . Christian havde også lavet en optimistjolle og en kajak , som de slæbte ned til åen , et par af de store ca. 10-14 år sejlede i kajakken Christian og de små alt efter hvad de vejede gjorde hvor mange de kunne være , så sejlede de ud til hammers holm og købte is og så hjem igen . Vi smurte også en madkurv som vi gik op i skoven og spiste , mens vi så ned til vores hus eller i den anden side af skoven hvor vi så på toget . Vores første jubilæumsfest der blev holdt var vist 15 års , da lejede vi et stort telt som blev sat op på bålpladsen . Der var et par harmonika spillere , vi skulle mødes med en madkurv og for at fylde teltet var Aalykke inviteret med . Men det bliver en fest jeg sent glemmer , i fra Ny Løvhøj og i fra Aalykke kom op og slås , jeg kan ikke huske hvem der kom på skadestuen , en faldt over bardunerne hver gang han skulle tisse også endte på skadestuen , og en fra hver haveselskab kunne ikke huske hvem deres koner var , og fandt en fra det andet haveselskab . Da denne fest var over blev vi enige om at vi ikke skulle feste mere . Men da vi havde 25 års jubilæum havde vi inddraget have nr. 73 der blev sat telt op af presenninger , min anden mand som også hed Christian lavede maden og vi kørte mad og porcelæn og alt hvad vi skulle bruge i trailer hjemme fra ned i haven , vi var ca. 80-90 personer og det var en dejlig fest de sidste gik ved 2-3 tiden om natten . De første år i haven var der en uskreven lov , at når havelågen stod åben gik man ind og så på haven , nogle gange bød vi på kaffe eller 1 øl , vand det var rigtigt hyggeligt og uforpligtende . Vores sankthans blev holdt i en tom have , så det blev lidt tilfældigt hvor det var . Der var øl og vand ved bålet og en pølsevogn på parkeringspladsen ved have nr. 25 men når vi var færdige med bålet kunne det brænde en hel uge efter , så blev det aftalt med kommunen om en bålplads som blev gravet op og lagt grus og ligne ned , så det ikke kunne brænde og have nr. 3o skulle levere en haveslange som skulle være parat . det kan være jeg kommer i tanke om mere , men der er mange ting jeg savner i haven i dag , det er blant andet børnenes leg , den åbenhed der var ved vi besøgte hinanden og vi havde mere tid i dag , men vi har fået for travlt med meget andet , vi har fjernsyn , computer og det kan vi måske ikke slippe for at mødes i haven .

Denne beskrivelse af Ny Løvhøj er mine erindringer igennem snart 40 år som haveejer

Med venlig hilsen 

Kirsten Høj have nr. 69

  🙂
 

Nyeste kommentarer

28.05 | 15:47

Hej er der nogle haver til salg i ny løvhøj Mvh Kim

19.05 | 20:43

Er der mulighed for at bo i kolonihaven hele året?

29.08 | 18:05

Hej er der nogen haver til salg . Med eller uden hus, vi ønsker et fristed, ...

11.06 | 13:51

Hejsa